Shop

  • Kundelogin

    Fortsæt i browseren

    Log ind for at få et overblik over dine køb og kommende betalinger, og betal dem med ét klik.

  • Log ind som erhvervskunde

    Log ind for at håndtere dine ordrer, udbetalinger og generelle indstillinger. Her kan du også se statistik om din webshop.

Kend din kunde

Her hos Klarna gør vi vores bedste for at holde tingene simple. Vi handler også ansvarsfuldt og overholder naturligvis både de nationale og internationale love og bestemmelser.

EU’s lovgivning kræver, at vi indhenter en række grundlæggende oplysninger som fx kontaktoplysninger, statsborgerskab og finansieringskilder ud fra “kend-din-kunde”-princippet. Dette er en betingelse for, at vi kan yde kredit. Du kan finde mere information om EU-direktivet

.

Hvordan besvarer jeg spørgsmålene?

Vi har sendt en e-mail med spørgsmålene. Besvar e-mailen, og skriv dine svar under hvert spørgsmål. Det er vigtigt, at du ikke ændrer noget i emnefeltet, og at du sender dine svar tilbage til den e-mailadresse, som spørgsmålene blev sendt fra. På den måde kan vi være sikre på, at din e-mail havner det rigtige sted, og at dine svar kan knyttes til dig.

Vær opmærksom på, at vi ikke kan besvare spørgsmål over e-mail. Hvis du undrer dig over noget, som du ikke kan finde svar på her, er du velkommen til at ringe til vores kundeservice.

Kan jeg besvare spørgsmålene over telefonen eller chatten?

Desværre kan vi ikke tage informationen over telefonen eller chatten. Det drejer sig om sensitive oplysninger, og privatlivets fred er vores hovedprioritet. Når du indsender svarene over e-mail, kan vi sikre, at de bliver knyttet til lige netop din kundeprofil. Det sikrer også, at uvedkommende ikke får adgang til dine data.

Hvad vil der ske med de oplysninger, jeg giver jer?

Oplysningerne er omfattet af princippet om bankhemmelighed og persondataloven og behandles som fortrolige. Alle oplysninger gemmes internt, og vi forsikrer dig om, at uvedkommende og/eller tredjeparter ikke kan få adgang til dine data. Læs mere om beskyttelse af persondata her.

Hvorfor kan jeg ikke benytte mig af Klarnas betalingsmetoder?

Ifølge EU-lovgivning skal vi stille dig disse spørgsmål i en e-mail. Denne lovgivning siger også, at vi ikke må tilbyde vores tjenester til kunder, som ikke har besvaret spørgsmålene. Så snart du har indsendt dine svar, kan du benytte dig af Klarnas tjenester igen inden for to hverdage.

Hvorfor er jeg den eneste i min familie eller vennekreds, som får de her spørgsmål?

Det er vores pligt at have aktuelle data om alle vores kunder, men e-mailen vil ikke blive sendt til alle vores kunder på samme tid.

Jeg har ikke fået en e-mail

Hvis du er sikker på, at du har fået e-mailen (fx fordi du ikke kan benytte dig af Klarnas tjenester), kan det være, at e-mailen er havnet i dit spamfilter. Hvis den heller ikke er der, bedes du kontakte kundeservice.

Det kan også være, at du ikke er med i gruppen, som vi er i gang med at kontakte lige nu, og at du får spørgsmålene på et senere tidspunkt.

Jeg fik jeres e-mail, men jeg kom til at slette den. Kan I sende den igen?

Naturligvis. Ring venligst til vores

, så hjælper de dig videre.

Hvad sker der, efter jeg har indsendt svarene?

Det tager cirka to bankdage for os at behandle de oplysninger, du sender til os. Herefter vil du modtage en e-mail fra os, hvori der står, at du kan benytte dig af Klarnas tjenester Betal senere eller Opdel betaling igen.

I meget få tilfælde vil du blive bedt om at sikre dokumentation for oplysningernes rigtighed eller indsende flere oplysninger.

Hvad sker der, hvis jeg lader være med at svare?

Hvis du ikke svarer, må vi ikke tilbyde dig vores tjenester. Du vil blive blokeret, indtil du indsender svarene.

Jeg har været kunde i meget lang tid, hvorfor stiller I pludselig alle disse spørgsmål?

Det er vores pligt at sørge for, at oplysningerne vi har om vores kunder er ajourførte og dermed gyldige. Derfor stiller vi disse spørgsmål fra tid til anden.